+45 46 19 52 53 info@skskraner.dk
Job hos SKS Kraner

Kranfirma i udvikling søger kranmontør/elektriker/automatiktekniker eller lignende

Har du elektrisk og mekanisk snilde og lyst til at arbejde med alt fra traverskraner til portalkraner, svingkraner, vakuumanlæg, gondollifte og kontrol af løftegrej? Trives du samtidig med selvstændigt ansvar, og vil du arbejde i en mindre virksomhed, hvor udvikling og kvalitet i ydelsen er i højsædet?
Hvis du kan svare ja til spørgsmålene, vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Den daglige gang
Du starter ofte dagen fra din egen servicevogn hjemmefra og kører ud til kunderne. Inden da har du fået tilsendt et skriv eller opkald med de opgaver, som skal opfyldes. Du kigger ofte ind på kontoret, og når det kræves, er I flere af sted på samme opgave.

Vores forventninger til dig:
• Tidligere arbejdet med strøm og styring som elektriker, automatiktekniker eller lignende uddannelse
• Mekanisk snilde
• Flair for IT og styr på Office-pakken
• Bopæl på Sjælland
• Kørekort

Du er imødekommende og engageret i din tilgang til kunder – og du viser den fornødne respekt, når du er på deres adresse. Du er serviceminded og trives med varierende opgaver, du tager ansvar og har øje for nye kunder og muligheder. Det er også en fordel, hvis du har BE-kørekort (stor trailer) og truckkørekort.
Dine kunder er typisk fra industrien. Du hjælper dem bl.a. ved at servicere kraner, montere anlæg, køre ud ved nedbrud og til reparationer. Med et naturligt blik for kundernes behov, rådgiver du dem, så de får kvalitet leveret til døren.

Et godt arbejdsmiljø med fokus på udvikling og uddannelse
Vi er en mindre virksomhed med 8 servicevogne, som er i fortsat vækst. Du arbejder tæt sammen med et team af gode, erfarne og veluddannede kolleger. Vi lægger vægt på engagement, udvikling og fleksibilitet i hverdagen, der til tider kan være travl og presserende. Vi sørger for, at alle vores medarbejdere altid har den nyeste viden inden for området, og derfor tilbyder vi løbende uddannelse, så vi altid sikrer høj kvalitet i vores løsninger.

En succesfuld virksomhed i udvikling
SKS Kraner A/S producerer, servicerer og reparerer kraner, løftegrej og pudser gondoler til det danske erhvervsliv.
Vi har hovedkontor i Viby Sjælland og er den største SWF Krantechnik partner i Danmark.

SKS Kraner A/S er en af de primære aktører på markedet for kraner og løftegrej til industriel anvendelse i Danmark, og har derudover eksport af kraner til Skandinavien og England.

Er du interesseret?
Send din ansøgning til eha@skskraner.dk, hvor du i emnefeltet skriver kranmontør.
Vi behandler ansøgninger løbende og tiltrædelse er snarest muligt. Vi tilbyder en attraktiv aflønning inkl. pensionsordning og helbredsforsikring. Og vi sørger for den nødvendige oplæring. Vi glæder os til at høre fra dig. Spørgsmål, ring gerne til Eno Hausner på 4036 0488 eller til Brian Nielsen på 2171 0908.